Nordic Snails

København, Denmark

Nordic Snails

      


Nordic Snails bygger på passion for gourmetmad og klimavenlige sunde måltider. Parret Ditte og Carsten opdrætter snegle på grønne enge på en sneglefarm ved Roskilde.

I 2021 blev Nordic Snails hædret som fødevare-iværksætter på Københavns Hotel- og Restaurantskole. Hæderen tilfaldt især deres nye produkter til delikatessebutikker, nemlig ”tapas” snegle i forskellige smagsvarianter, som kan spises fra dåsen uden tilberedning.


For at kunne håndtere den store råvaremængde det kræves til at producere Tapas-snegle på dåse, har Nordic Snails indgået et samarbejde med et snegleopdræt i Litauen, der opfylder Nordic Snails høje krav om kvalitet og dyrevelfærd. Ligesom de danske snegle opdrættes økologisk, opdrættes de baltiske snegle også nænsomt. Vores tapas-snegle bearbejdes og lægges på dåse i Danmark.


Nordic Snail sætter dyrevelfærd højt i efterbehandlingen af de levende snegle. Efter høst opbevares de på køl for at imitere vinter for dem, hvorefter de går i naturlig dvale. De aflives ekstremt hurtigt i en varm dampovn, mens de er i dyb søvn.

Se produkterne fra Nordic Snails