Vinhanen
Om Vinhanen
Vinhanen er en dansk leverandør af økologiske vine fra bl.a. Tyskland og Frankrig, som hældes på flasker og fustager til salg i Danmark. Vinhanen har serveret vine fra taphane siden 2013, og står nu også bag økologisk vin på flasker.
Vinhanen arbejder ud fra en stor kærlighed til ren, økologisk vin, og de ønsker at skabe en større folkelig indsigt i en kompliceret vinverden.
Vinhanen er et nomade vineri
Vinhanen ejer ikke selv vinmarker, men drager i stedet fra mark til mark og fremstiller egne vine i et tæt samarbejde med lokale vinbønder. Vinhanen er med til at skabe og udvælge vine fra vinbøndernes høst til de friske vine, som tappes på fustager og flasker.
Vinhanens mission
Hos Vinhanen ønsker de at retænke måden, hvorpå vinen bliver emballeret og transporteret, bl.a. gennem vin på fustage, som mindsker spild, reducerer emballageforbruget og gør logistikken grønnere. Hos Vinhanen sætter de naturen først og arbejder målrettet for ansvarlige og klimavenlige løsninger i hele værdikæden.